Hvad siger forskningen om G-punktet

Hvad studierne samlet set siger

Det er et emne uden konsensus, og de fleste anatomiske studier finder ikke en selvstændig struktur (Hoag et al., 2017; Aydın et al., 2020; Pan et al., 2015). En systematisk oversigtsartikel konkluderer, at der findes pålidelige videnskabelige og kliniske data, som understøtter eksistensen af en anatomisk G-punkt-struktur (Ostrzenski et al., 2019).

Tre andre oversigtsartikler kommer til den modsatte konklusion: én fandt beviserne for svage, fordi iagttagelserne byggede på meget få personer; en anden konkluderede, at dataene tyder på, at G-punktet ikke findes; og en oversigtsartikel om klinisk anatomi påpeger, at den distale del af den forreste vaginalvæg ser ud til at være vaginas mest følsomme område, men at det stadig ikke er påvist, at der findes et anatomisk G-punkt (Hines et al., 2001; Puppo et al., 2012; Pan et al., 2015).

De studier, der har ledt direkte efter strukturen, finder den heller ikke.

Ved dissektionen af tretten kvindelige lig var der under den forreste vaginalvæg kun urinrør og dets slimhinde, intet der svarede til G-punktet, og en histologisk analyse af kvinder opereret for prolaps fandt nerver og kar ret jævnt fordelt, uden en koncentration ved siden af urinrøret (Hoag et al., 2017; Aydın et al., 2020).

En anden oversigtsartikel, om klitoris' anatomi, minder om, at oprindelsen til vaginal erotik måske ikke kun skyldes klitorisstimulation.

Der er størst enighed om det, der omgiver myten.

En klinisk retningslinje inden for gynækologi minder om, at der mangler data af høj kvalitet, som understøtter effekten af kosmetiske kirurgiske indgreb på kønsorganerne, og i spørgeskemaundersøgelser blandt sundhedsfagligt personale og medicinstuderende i Portugal og Saudi-Arabien mente de fleste, at »forstørrelse af G-punktet« ikke er berettiget af medicinske grunde (Obstet Gynecol, 2020; Vieira-Baptista et al., 2017; Iqbal et al., 2021).

En oversigtsartikel om rygmarvsskade foreslår at inddrage stimulation af vaginalvæggen i selvundersøgelsen, sammen med klitoris, livmoderhalsen og brystvorterne (Courtois et al., 2017).

Hvor de er uenige

Uenigheden handler om, hvorvidt G-punktet er en selvstændig anatomisk struktur. En systematisk oversigtsartikel hævder, at det er; tre andre oversigtsartikler og dissektions- og histologistudierne finder den ikke (Ostrzenski et al., 2019; Puppo et al., 2012; Hoag et al., 2017).

Det, der ser ud til at findes, er et særligt følsomt område på den forreste vaginalvæg, og det er ikke det samme som et selvstændigt organ (Pan et al., 2015).

Evidensens begrænsninger

De anatomiske studier er små: dissektionen blev lavet på tretten lig, og den histologiske analyse på kvinder opereret for prolaps, som måske ikke repræsenterer alle (Hoag et al., 2017; Aydın et al., 2020). Oversigtsartiklerne opsummerer netop disse studier, som er få.

Undersøgelserne blandt fagpersoner gengiver meninger, ikke bevis for effekt, og der findes ingen forsøg, der sammenligner stimulationsteknikker (Vieira-Baptista et al., 2017; Iqbal et al., 2021).

Studierne et ad gangen

Vi har samlet 10 kontrollerede studier. Hvert resumé er vores eget; citatet i anførselstegn er ordret fra det oprindelige abstract, på engelsk.

Andre emner i biblioteket

• Klitorisstimulation11 studier
• Vibratorer9 studier